Mit skæbneforløb i korte træk

 I 1973 arbejdede jeg i et fritidshjem i Greve kommune,, - først som ”minus 7er”, som det hed dengang, når man ikke var uddannet! - Fire år efter tog jeg den 3 årige fritidspædagog udd. på Vanløse Seminarium. Fik en lederstilling i Greve kommune for et nyoprettet lille 25 børns fritidshjem EGHØJ, som jeg selv fik lov at indrette, ansætte folk og tilrettelægge pædagogikken. Det blev et mønsterfritidshjem, der fungerede til stor lykke for både børn, forældre og personale. 

Efter 8 år og efter en - 2 årig kamp, for at bevare vores lille Eghøj, blev det lukket og børnene overført til de store SFO ordninger på skolerne. 

Jeg blev tilbudt en lederstilling for en ”miniklub” Hundige Klub, med 100 skolebørn, fra ca. 9 -13 år. Hvor jeg skulle være leder for 7 personer, - nednormere børnetallet til 80 og afskedige 2 af de ansatte, kun én ansat var udd. Klubpædagog, - (Klubudd. var dengang et få måneders sommer ophold på Ryslinge Højskole.!) - Personalet havde været uden leder i et år og havde tillagt sig flere privilegerer. De tog en times betaling hver dag ved lukketid - når børnene var gået hjem - hvor de skiftedes til at lukke institutionen? - De drak øl til deres små lune frokostretter, hvor de også sad og røg i samme rum som børnene opholdte sig i. 

Det kunne jeg selvfølgelig ikke acceptere, bad kommunen om at fyre dem alle, så kunne de, der ville samarbejde med mig søge stillingen. Det ville kommunen ikke gå med til, jeg fik heller ikke en stedfortræder som ellers er lovpligtigt. Men blev bedt om at stikke fingeren i jorden og se tiden an? 

Jeg stak hele armen i jorden, lavede en aftenåbning, istedetfor den fritime, de ansatte havde tillagt sig. Jeg fik renoveret hele institutionen med kommunens godkendelse Det var en gammel skole der så forfærdelig ud, med kæmpe Storm P. tegninger på alle væggene, alt var ramponeret og der var utroligt grimt og rodet over det hele. - Jeg fik indrettet personalerum, hvor de kunne ryge, forbudt øl i arbejdstiden, indført personalemøder og ansvarsfordeling. - ”Så jeg var upopulær fra første dag”! 

Desuden havde jeg fået lov, at tage alt legetøjet med, fra mit lille fritidshjem. - Cykler – Gokarter - et komplet Playmobiltog. - Spil. - Lego. - Værktøj til træværkstedet. - Hoppemadras og Hoppepude. - Bordtennis. - En stor båndoptager med mikrofon, som kunne afspille musik og optage sang samtidig, - som hurtig blev pigernes favorit. - Udklædningstøj – Teaterkulisser - Store opslagstavler med aktivitetsplaner. - En kæmpe stuebirk, som Eghøj havde fået i åbningsgave, m.m. 

Det blev kaldt: ”kommer der mere lort”? - Nu skulle medarbejderne jo til at bestille noget, for nu kom alle børnene strømmende, - før var det kun halvdelen af børnene der gad komme. I klubber kommer og går børnene som det passer dem, forældrene skal ikke kontaktes som i fritidshjem. 

Voksen mobning 

Efter 2½ år blev jeg afskediget ved et justitsmord ”uden” begrundelse eller forklaring af Greve kommune. Dette er fortællingen om og eksemplet på, hvordan den u-retfærdighed har påvirket hele mit liv - og især hvordan man IKKE må handle i en afskedigelsessag. 

Det var justitsmord og karaktermord af værste slags, sat i gang af en intrigant personalegruppe med bagvaskelse, ondskabsfulde løgnehistorier og sladder, - hvor en af dem, havde psykopatiske træk. Dengang vidste jeg ikke, hvad der ”kendetegner” et menneske med psykopatiske træk. 

Jeg vidste heller ikke, jeg havde været gift med en af slagsen, i mit ægteskab med min datters far, Det var psykisk terror, (ikke vold!) - Siden har jeg læst mig til en omfattende viden om, hvad der kendetegner karakteren for psykopati og at det kan være arveligt? 

Mennesker med psykopatiske træk har et udpræget magtbehov og kan manipulere overbevisende. 

De har en patologisk trang til løgnagtighed, - mangler samvittighedsfølelse, - vender op og ned på årsag og virkning og giver andre skylden for deres egne fejl og handlinger. - De er promiskuøse, lider ofte af sygelig jalousi, udstråler autoritet og har flere mere eller mindre negative karakteregenskaber. - Men de er oftest også charmerende og kan være ret begavede, men er udspekuleret og udnyttende. - Som regel har de en materialistisk, fysisk tankegang og en præstationsorienteret livsindstilling. 

At blive udsat for nedgørende mobning og løgnagtig sladder, kan give skæbnesvangre og livsvarige mén. - Det er nedbrydelse af et menneskes selvværd og selvtillid. 

Jeg havde ansat to Iranere, i arbejdsprøvning, som også blev udsat for racistiske udtalelser.De er mine bedste venner den dag i dag og har faktisk ”reddet” mit liv! 

Jeg var 53 år på det tidspunkt og har ikke siden kunne få job indenfor pædagogik, der var mit ønskefag og min ”rette hylde”! 

Jeg mistede ALT! - Min ære og værdighed, min eksistens som borger - og værst af alt, min troværdighed, - mistede min værdi som menneske, - mistede respekt og tillid og kunne ikke mere udfolde alle mine kreative evner. - Jeg har altid bestræbt mig på, at være et seriøst, ærligt, loyalt og samvittighedsfuldt menneske. - Samtidig mistede jeg min kære mor der døde - og kort tid efter, døde også min lillebror. - Min datter slog hånden af mig, pludselig måtte jeg ikke se mit elskede barnebarn. - Dem har jeg ikke haft kontakt med, nu i over 23 år. 

Jeg kæmpede i ti år, henvendte mig til samtlige organisationer og klageinstanser, både indenfor min fagforening Bupl og i samfundets forskellige klagenævn, skrev læssevis af breve, til arbejds/social og justitsministre og sagsbehandlere, til politikere, kvindesags organisationer samt advokater for at få min sag for arbejdsretten! - Fagforeningen ville kun hjælpe med, at jeg blev ”afviklet”? - Jeg henvendte mig også til formanden for BUPL – Bente Sorgenfrey, - men hun havde ikke ”tid”? 

Ingen tog mig alvorligt? - Ingen troede på mig! - Jeg blev nærmest betragtet som lettere skør eller psykisk syg? - Så altså: ”Et offer” for justitsmord, bagvaskelse, ondskabsfulde løgne og sladder, er livsvarigt dømt, ”ude”! - Af arbejdsmarkedet - af samfundet, - af troværdighed – af respekt, tillid og af kærlighed! 

At reagere med retfærdig vrede, er altså en ”sygdom”? - Især når man er kvinde, er ældre og ikke ”lige” har talegaverne til behersket, diplomatisk og strategisk at kunne formulere sit krav om retfærdighed? - Jeg har det i dag, som en u-ønsket flygtning i mit eget samfund, blandt mine egne nationale medmennesker. - Mit liv har været op af bakke i modvind, jeg er blevet mobbet livet igennem af mennesker, der tilsyneladende hverken har hjertet eller hjernen at slås med. 

Jeg er et menneske, der først og fremmest har en følelsesmæssig forståelse og tilgang til livet og en filosofisk livsindstilling og tankegang! 

Jeg græmmes ved den adfærdsform, der hersker i dag! - Der tales om livskvalitet og velfærd? - Men de værdier der stræbes efter, er præstationer og materialisme. Hvor den upersonlige, neutrale digitalisering er kommunikationsformen! 

Med-menneskelighed, samvær, empati, ærlighed, ære og retfærdighed, - alt det levende, følsomme og bevægelige er blevet nedprioriteret. 

Alice Agerbæk

Åben brev til min halvsøster! Januar 2001

Du underskriver chikane anmeldelse, sammen med min løgnagtige datter! - Hvilken og hvis søster er ”du”?

Så du mener at sende fødselsdagskort til mit barnebarn, samt invitere hende med til Norge på vinterferie, - at det er chikane?

Du ved selvfølgelig ikke, at et ærligt menneske, reagerer voldsomt på uretfærdighed, med at forsvare sig og kan blive desperat af vrede og sorg, hvis man ikke kan få en konfrontation og få at vide hvad ”beskyldningerne” går ud på og forsvare sig! - ”TAVSHEDSPLIGT” kalder de ”forførte” det?

Løgnagtige mennesker ønsker ikke, at blive konfronteret med deres egne løgne og falske beskyldninger, det siger jo en hel del, om mine forsøg på konfrontation og din/jeres konfliktskyhed og anklager om chikane? - Hvor I bytter om på årsag og virkning! - Men det forstår tåber ikke! - Løgnagtige og falske mennesker har ingen samvittighedsfølelse, mangler både empati og retfærdighedssans!

Den ”hjælpsomhed” som du påberåber, at have ydet din storesøster (mig), i den mest traumatiske periode i mit liv. Hvor du sammensværgede dig med min datters syge løgnehistorier, og brugte min afskedigelsessituation, - til at dække over dine egne svigt! Nøjagtig samme adfærd, som det fordækte og ondskabsfulde personale i Hundige klub også udøvede! - Hvor du også svigtede! - (At tie og sammentygge) - er jo det samme som at ”bekræfte”!

Nu mener I, at jeg blot skal ”tie”, om jeres løgnagtige, fordækte og ”asociale” adfærd? - Som I beskriver i jeres ”chikane” anmeldelse: ”At I har forsøgt, i årevis, at ”tie mig ihjel”! - Ved aldrig nogensinde, at svare på mine breve eller spørgsmål, om ”hvorfor”? - Jeg skulle udstødes eller ”hvad” beskyldningerne gik ud på?

Jeg bliver ved med at kontakte jer og stopper ikke ”før” jeg har fået besvaret mine spørgsmål!

Jeg bad jer/dig samle underskrifter hos min tidligere børns ”forældre” i Karlslunde!Men du havde ikke ”tid”! - (Sagde du dengang)! - Jeg bad jer om at hjælpe mig, med en henvendelse til en advokat og vidne for min ”sag”? – (Var det også mangel på tid)?

Jeg bad dig samle alle mine tidligere lederkollegaer, for at forhindre den afskedigelse, som nu har kostet mig 9 år i ensomhed, isoleret og adskilt fra min familie, hvor det største tab og min dybeste sorg har været, at miste kontakten til mit elskede barnebarn!

Din manglende ”hjælp” og støtte, var det fordi ”du” havde brug for – at ”hævde” dig på min bekostning, - overtage ”mit” rene images og renomme og spille ”dygtig”?

Du var engang min ”lillesøster”, som jeg (før) den tid, havde holdt af og følt et medansvar for! (Jeg anbefalede dig endda ind i Greve kommune,) - som ”jeg” havde tjent som ”tro” medarbejder i over 20 år!

Jeg holdt af dig på ”trods af”, jeg syntes du tit opførte dig dybt respektløst, især overfor dig selv og din egen datter! – Måske er det derfor, du støtter ”min datter”, for I er af nøjagtig samme ”støbning”! – I bruger begge løgnehistorier og holder andre mennesker for nar! – Og de ”narrede” har det vel ikke godt, med at skulle indrømme hvor ”dumme” de har været? Er det problemet, lige nu?

Hidtil er det jo lykkedes rigtig godt for dig, med dine fordækte spil, så fortsæt endelig! – Jeg behøver ikke advare dig vel? – Men du/I får ikke lov at glemme ”nogensinde” hvad du/I har gjort!

Jeg har nemlig ikke noget problem, med at ”huske”! Jeg fortæller det endda til ALLE!

At I prøver at ”tie” mig ”ihjel” som I skriver, er jeres hensigt, - det går selvfølgelig ud på, at jeres fordækte ondskabsfulde og løgnagtige adfærd, aldrig bliver afsløret? - I håbede på, at som tiden gik, ville jeg glemme eller tilgive jer! - Men det er kun dem, der har dårlig samvittighed, der har behov for at glemme!

Hvis I nogensinde skal tilgives, må I jo først erkende jeres ”skyld” og ”angre”?

For mig er det af ”ALT-AF-GØRENDE” betydning, at kunne stå véd ”ALT” helt åbent om, hvad jeg foretager mig og det gælder for ”HELE MIT LIV” og ”ALT I MIT LIV”!

Så (halvsøster), jeg ønsker for dig, at du fremover må få det liv, du fortjener! Afs. Alice